Engang var der en lille kanin ved navn Hoppy, som boede dybt inde i skoven. Han var en glad og eventyrlysten kanin, der elskede at udforske skoven og opdage nye ting.
En aften, da solen var ved at gå ned, besluttede Hoppy sig for at udforske den del af skoven, som han endnu ikke havde set. Han begav sig ud på sin rejse og hoppede fra sten til sten og fra busk til busk.
Efter nogen tid så han noget, der fangede hans opmærksomhed. Det var en smuk blomst, som lyste i solnedgangen. Hoppy besluttede sig for at plukke blomsten og tage den med hjem til sin mor.
Men mens han var ved at plukke blomsten, hørte han en høj og skræmmende lyd. Han vendte sig om og så en stor og farlig ræv, der var på jagt efter ham. Hoppy var bange og vidste ikke, hvad han skulle gøre.
Men så kom han i tanke om sin hurtighed og begyndte at løbe så hurtigt, han kunne. Ræven var tæt på ham, men Hoppy var hurtigere. Han hoppede fra busk til busk og undgik rævens kløer.
Til sidst nåede han hjem til sin mor, som var meget bekymret for ham. Hoppy var udmattet, men glad for at have undgået ræven. Han gav sin mor blomsten og fortalte hende om sit eventyr i skoven.
Mor kaninen var stolt af sin lille søn og fortalte ham, at han var en modig kanin. Hoppy var glad for at have overlevet sin farefulde rejse og var taknemmelig for sin mor, som altid ville passe på ham.
Med et smil på læben og en godnat-kram fra sin mor faldt Hoppy i søvn, velvidende at han havde oplevet et spændende eventyr i skoven.
