Julemanden var altid travlt optaget af at forberede sig til julen. Han havde masser af gaver at pakke ind, lister at tjekke, og rensdyr at træne. Men i år havde han en særlig overraskelse i ærmet til alle børnene.
Det var en kold vinteraften, og sneen dalede let ned over julemandens værksted, da han satte sig ned for at skrive breve til alle børnene på jorden. Han tænkte på de mange børn, der havde været så gode hele året, og besluttede sig for at give dem en særlig gave.
Han vidste, at mange børn havde haft svært ved at holde kontakten med deres venner og familie på grund af pandemien, så han besluttede sig for at give dem noget, der kunne hjælpe dem med at føle sig forbundet.
Julemanden gik til sin reol og trak en stor, rød bog ned. På forsiden stod “Julemandens store juleoverraskelse”. Han åbnede bogen og begyndte at skrive.
Han skrev om sin plan om at sende en magisk juletråd ud til alle børnene på jorden. Tråden ville forbinde børnene med hinanden, uanset hvor de var i verden. Når børnene holdt tråden, ville de føle sig forbundet med alle de andre børn, der også holdt tråden.
Julemanden vidste, at det ville være en stor udfordring at lave sådan en magisk tråd, men han var fast besluttet på at gøre det. Han brugte al sin tid og energi på at skabe tråden, og til sidst var den klar.
Juleaften kom, og julemanden var så spændt på at give børnene hans store juleoverraskelse. Han kørte sin slæde over hele verden og delte tråden ud til alle børnene. Da børnene holdt tråden, følte de en følelse af glæde og samhørighed. De vidste, at de var forbundet med alle de andre børn, der også holdt tråden.
Det var en magisk juleaften, og julemanden var glad for at have givet børnene en gave, der kunne hjælpe dem med at føle sig forbundet i en tid med isolation og afstand. Børnene gik i seng den aften med et smil på deres ansigter, vidende om at de var forbundet med alle de andre børn på jorden.
