Engang var der en lille mus, som boede i en hul i muren i en gammel lade. Musen var altid bange for alt og alle, og det var svært for den at finde mod og styrke i sig selv.
En dag, da musen var ude og lede efter noget mad, stødte den på en stor og farlig kat, der var på jagt efter sit næste måltid. Musen blev så bange, at den slet ikke kunne bevæge sig og tænkte, at dens tid var gået.
Men noget mærkeligt skete. Musen følte en stor kraft i sig, som den aldrig havde følt før. Den følte sig stærk og modig, og i stedet for at løbe væk fra katten, begyndte musen at puffe og bide katte på dens pels.
Katten blev overrasket over musens mod og styrke, og den begyndte at løbe væk fra musen. Musen havde opdaget sin egen styrke og mod, og den følte sig nu mere selvsikker og stærk end nogensinde før.
Fra den dag af var musen ikke længere bange for noget eller nogen. Den vidste, at den havde en styrke i sig, som kunne hjælpe den i enhver situation. Og selv om musen stadig var lille og svag i forhold til mange andre dyr, vidste den, at dens styrke kom fra dens mod og vilje til at kæmpe.
Musen blev en inspiration for alle de andre dyr i laden, og den lærte dem alle, at selv de mindste og svageste dyr kunne have en stor styrke i sig, hvis de turde tro på sig selv og deres evner.
Sådan endte historien om den lille mus, der opdagede sin store styrke, og som blev en inspiration for alle de andre dyr i laden. Og selv om musen aldrig glemte, hvor den kom fra, vidste den, at dens mod og styrke ville føre den til nye og bedre ting i fremtiden.
