Der var engang en dreng ved navn Emil, som gik i 8. klasse. Han plejede at være meget god til matematik, men denne gang var han bekymret. I morgen havde han en matematiktest, og han havde glemt sin linjal hjemme.
Emil var ikke i stand til at låne en linjal fra sine klassekammerater, da ingen af dem havde en ekstra linjal. Han var meget bekymret og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han kunne ikke tænke på andet end sin manglende linjal og den kommende test.
Da han kom hjem, fortalte han sin mor om hans bekymring. Hans mor forsøgte at berolige ham og sagde, at han ville finde en løsning. Emil var ikke overbevist og kunne ikke falde i søvn den nat.
Næste morgen var Emil stadig bekymret, men han besluttede at tage til skolen alligevel. Han ville tale med sin matematiklærer og forklare sin situation. Emil tænkte, at han ville få en nul på testen, men han kunne ikke tænke på andet end sin manglende linjal.
Da Emil ankom til skolen, gik han direkte til sin matematiklærer og forklarede sin situation. Hans lærer lyttede tålmodigt og fortalte ham, at han kunne bruge en regnemaskine i stedet for en linjal. Emil var lettet og takkede sin lærer.
Da Emil tog sin test, følte han sig sikker og rolig. Han brugte sin regnemaskine til at løse problemerne og kom igennem testen med lethed. Emil var glad og takkede sin lærer igen for at hjælpe ham igennem.
Fra den dag af vidste Emil, at han kunne stole på sin lærer og at man altid kan finde en løsning på problemer, hvis man tager ansvar og beder om hjælp. Emil fik en god karakter på sin test og gik hjem med et smil på læben.
