Engang for længe siden levede der en lille rød panda i en skov i Kina. Hendes navn var Mei og hun var meget nysgerrig og eventyrlysten. En dag, da hun var ude og lege, hørte hun en skrigende lyd fra trætoppene. Mei løb hen for at undersøge og fandt en lille fugl, der var faldet ud af reden. Mei besluttede sig for at hjælpe fuglen og tog den med hjem til sin hule.
De næste par dage passede Mei på fuglen og fodrede den med insekter og bær. Fuglen begyndte at føle sig bedre og en dag fløj den væk. Mei følte sig ensom igen og besluttede sig for at tage på eventyr for at finde nogen at lege med.
Hun begav sig ud i skoven og mødte en anden rød panda ved navn Tao. Tao var ikke som de andre røde pandaer, hun var meget eventyrlysten og havde rejst verden rundt. Hun fortalte Mei om alle de fantastiske steder hun havde besøgt og de spændende ting hun havde oplevet.
Mei blev så inspireret af Taos historier, at hun besluttede sig for at tage på et stort eventyr selv. Hun ville besøge et fjernt land, hvor ingen røde pandaer havde været før. Tao gav Mei et kort og nogle gode råd, før hun sagde farvel.
Mei begav sig ud på sin rejse og mødte mange forskellige dyr undervejs. Hun så bjørne, tigre og elefanter, og hun lærte en masse om dem allesammen. Efter mange dage og nætter nåede hun endelig frem til det fjerne land, og det var virkelig en oplevelse.
Hun så bjerge så høje, at de rørte skyerne, og dale så dybe, at hun ikke kunne se bunden. Hun så også nogle meget mærkelige dyr, som hun aldrig havde set før. Mei var så glad for sit eventyr, at hun besluttede sig for at blive et par dage for at udforske det hele.
Men efter nogle dage begyndte hun at savne sin hule og sine venner derhjemme. Hun besluttede sig for at tage hjem igen, men denne gang var hun ikke alene. Hun havde mødt en lille orangutang ved navn Oli på sin vej tilbage, og de blev hurtigt venner.
Da Mei og Oli nåede hjem, blev de modtaget med stor glæde af deres venner og familie. Mei var så glad for at have haft sit store eventyr, men hun var også glad for at være hjemme igen. Hun havde lært, at eventyr kan være sjove, men også at hjemmet er det bedste sted i verden.
Og så gik Mei til ro i sin hule, med Oli ved sin side, og drømte om alle de eventyr hun ville opleve i fremtiden.
