Engang for længe siden, i en fjern og fortryllende skov, boede der en lille pige ved navn Lily. Hun var en ivrig eventyrer og elskede at udforske skoven i al sin skønhed. En dag mens hun gik på opdagelse i skoven, kom hun over en forbløffende syn. En regnbue formede sig over himlen, og den var ikke som nogen anden regnbue, hun nogensinde havde set. Den strålede med alle farver i spektret og lyste op som en magisk portal.
Lily kunne ikke modstå fristelsen og fulgte regnbuen, hvor end den førte hende. Hun gik og gik, og regnbuen førte hende dybere ind i skoven, til et sted, hvor hun aldrig havde været før. Pludselig stoppede regnbuen, og Lily stod foran en stor stenformation. Hun kiggede rundt og opdagede, at hun var ved indgangen til en hule.
Lily besluttede sig for at gå ind i hulen, og det var en beslutning, hun aldrig ville fortryde. Inde i hulen var der en skat. En kiste fyldt med guld og juveler. Lily kunne ikke tro sine egne øjne. Hun var ikke sikker på, om det var regnbuen, der havde ført hende til skatten, men hun var taknemmelig for, at hun havde taget chancen og fulgt den.
Lily vidste, at skatten ikke var hendes, og hun besluttede sig for at finde ejeren og give den tilbage. Hun var ikke sikker på, hvordan hun skulle finde ejeren, men hun besluttede sig for at prøve alligevel.
Efter nogle dages søgen fandt Lily ejeren af skatten, en gammel mand ved navn Arthur, som var en forsvunden eventyrer. Han havde mistet skatten, da han var blevet fanget af en gruppe røvere og havde ikke kunnet finde den igen. Da han så Lily med sin skat, besluttede han sig for at give hende en belønning for hendes ærlighed og mod.
Lily var meget glad for sin belønning, men det var ikke det, der gjorde hende lykkeligst. Det, der gjorde hende glad, var, at hun havde hjulpet en anden person og havde gjort noget godt for verden. Hun indså, at selv små handlinger kan have stor betydning for andre.
Lily vendte tilbage til regnbuen og takkede den for at føre hende til skatten, men hun vidste, at det ikke var regnbuen, der havde ført hende derhen. Det var hendes mod og hendes ærlighed, der havde ført hende til skatten, og det var hendes tro på sig selv og hendes evne til at gøre det rigtige, der havde ført hende til glæde og lykke.
Så Lily sagde farvel til regnbuen, men hun ville aldrig glemme dens skønhed og magi. Hun vidste, at hun altid ville huske den dag, hvor hun fulgte den magiske regnbue, der førte til en skat, men som også førte hende til en større skat, selvtillid og lykke.
