Engang var der en lille pige ved navn Lily, som boede i en stor by. Hun havde altid drømt om at have en have, hvor hun kunne lege og udforske naturen. Desværre boede hun i en lejlighed på fjerde sal, og der var ingen have i nærheden.
En dag, da Lily var ude at gå en tur, fandt hun en lille grøn dør i en mur. Døren var så lille, at hun måtte bøje sig ned for at åbne den. Bag døren var der en lang, mørk tunnel, som førte til en magisk have.
Gennem tunnelen kunne Lily høre fugle, bier og sommerfugle. Hun kunne også lugte blomster og græs. Hun vidste, at hun var på vej til noget spændende.
Da hun nåede til enden af tunnelen, stod hun midt i en stor, smuk have. Der var blomster i alle farver, høje træer, en lille sø og en bro over vandet. Haven var fyldt med dyr, som legede og spiste græs.
Lily var så glad for at have fundet haven, at hun besluttede sig for at besøge den hver dag. Hun legede med dyrene, samlede blomster og sad på broen og så på vandet.
En dag, da hun var i haven, mødte hun en gammel mand. Manden sagde, at han var havens ejer og havde ventet på nogen som Lily, som kunne passe på haven.
Lily var så glad for at blive bedt om at passe haven, at hun sagde ja med det samme. Den gamle mand gav hende en magisk nøgle, som kunne åbne døren til haven, og sagde farvel.
Fra den dag af passede Lily haven hver dag. Hun vandede blomsterne, fodrede dyrene og holdt haven ren og pæn. Hun blev så glad for haven og dens dyr, at hun aldrig ville forlade den.
En aften, da hun skulle til at gå hjem, stod den gamle mand pludselig foran hende. Han sagde, at hun havde gjort et fantastisk arbejde med at passe haven og spurgte, om hun ville have lov til at blive i haven for evigt.
Lily tøvede ikke et øjeblik og sagde ja. Den gamle mand smilede og sagde, at hun nu var en del af haven og dens magi. Han forsvandt, og Lily vidste, at hun nu boede i sin egen magiske have.
