Det var en særlig dag i Enhjørningens Land. Det var nemlig den magiske enhjørnings fødselsdag. Hele dagen havde enhjørningene forberedt sig på den store fest, hvor der skulle være masser af glimmer, regnbuer og magi.
Den magiske enhjørning, som hed Luna, var særligt spændt. Hun var født med en særlig evne til at sprede glæde og lykke omkring sig, og derfor var hun også meget populær blandt de andre enhjørninger. Men i dag var det hendes dag, og hun glædede sig til at fejre det med alle sine venner.
Da aftenen nærmede sig, begyndte enhjørningene at samle sig omkring det store, glitrende træ midt i skoven. Luna stod midt i kredsen og ventede spændt på, at festen skulle begynde.
Pludselig hørtes der en høj, klokkeklar tone, og enhjørningene kiggede op mod himlen. Der fløj en lille, magisk sommerfugl hen over trætoppene og landede på Lunas manke. Luna lukkede øjnene og koncentrerede sig om sommerfuglen, som begyndte at gløde i en smuk, magisk farve.
Da Luna åbnede øjnene igen, havde sommerfuglen forvandlet sig til en smuk, glitrende diamant. Luna kiggede forundret på diamanten og mærkede pludselig en varme brede sig i sit bryst. Hun følte sig fyldt med kærlighed og taknemmelighed over alt det, hun havde lært og oplevet i sit liv.
Luna løftede diamanten op mod himlen og råbte højt: “Tak, alle mine venner, fordi I er her i dag, og fordi I har lært mig så meget. Jeg vil altid huske denne dag, og jeg vil bære denne diamant som et symbol på vores venskab og kærlighed.”
Enhjørningene brølede af begejstring og begyndte at danse rundt om træet. De sang højt og glædeligt, og Luna nød hvert eneste øjeblik af festen. Hun vidste, at den magiske diamant ville minde hende om denne dag i resten af hendes liv, og hun følte sig taknemmelig og lykkelig.
Da festen sluttede, og enhjørningene var faldet til ro, lagde Luna sig ned på en blød, grøn plet og lukkede øjnene. Hun kunne stadig mærke varmen fra diamanten, og hun vidste, at det var en følelse, hun ville tage med sig videre i livet.
Enhjørningene sov trygt og lykkeligt den nat, og da de vågnede op næste morgen, var det som om, der var kommet en ny, magisk energi til Enhjørningens Land. Luna smilede og vidste, at det var hendes fødselsdagsgave til alle de andre enhjørninger. En gave af kærlighed og taknemmelighed, som ville vare ved i lang tid.
