Engang for længe siden, dybt inde i ørkenen, stod der en magisk lampe, der var blevet glemt af dens ejer. En dag fandt en lille dreng ved navn Ali lampen, og han besluttede sig for at tage den med hjem.
Da Ali gik hjem, bemærkede han en lille besked skrevet på lampen. Beskeden sagde: “Hvis du gnider lampen, vil en ånd dukke op og give dig tre ønsker.”
Ali var skeptisk, men han besluttede sig alligevel for at gnide lampen. Pludselig dukkede en ånd op og sagde: “Jeg er den magiske ånd, og jeg vil opfylde dine tre ønsker.”
Ali tænkte nøje over, hvad han skulle ønske sig. Han ønskede sig først en stor pose guld, så hans familie ikke længere skulle leve i fattigdom. Hans andet ønske var, at hans lillebror skulle blive helbredt fra sin sygdom. Hans tredje og sidste ønske var, at han og hans familie skulle leve et langt og lykkeligt liv.
Ånden opfyldte alle Alis ønsker, og han var utrolig glad. Han takkede ånden og gik tilbage til sin landsby med den magiske lampe.
Da Ali fortalte sin familie om sin oplevelse, var de skeptiske, men da de så posen med guld og den helbredte lillebror, vidste de, at hans historie var sand.
De besluttede at beholde lampen og bruge dens kræfter til at hjælpe andre. De hjalp naboerne i landsbyen med at opbygge en skole, og de donerede en del af deres guld til de fattige.
De opdagede, at den sande magi i lampen var i deres evne til at hjælpe andre og gøre en forskel i verden. Den magiske lampe var ikke kun et værktøj til at opfylde deres egne ønsker, men også en måde at sprede lykke og velstand til andre.
Og sådan levede Ali og hans familie resten af deres dage, takket være den magiske lampe og ønskernes kraft. De lærte, at den største magi af alle var evnen til at dele og hjælpe andre.


