Engang for længe siden i en lille landsby, boede en ung pige ved navn Amalie. Hun var en ensom pige, som ikke havde mange venner. Hun boede i en lille hytte med sin mor, som arbejdede som syerske i landsbyen.
En nat, da Amalie var ved at falde i søvn, hørte hun en mystisk lyd udenfor hendes vindue. Hun rejste sig op og kiggede ud, men der var intet at se. Hun tænkte, at det måske var noget hun havde forestillet sig og lagde sig til at sove igen.
Men lyden vendte tilbage og denne gang kunne hun se en lille, gnistrende nøgle, der hang på en gren udenfor hendes vindue. Amalie blev nysgerrig og besluttede sig for at tage nøglen ned.
Da hun rørte ved nøglen, blev hun pludselig omgivet af en skinnende, magisk aura, og hun følte sig svævende gennem luften. Da hun landede, befandt hun sig i en fortryllet skov.
Amalie var forbløffet over det hun så. Træerne var gigantiske og glimtede i månelyset. Der var en lille flod, der strømmede igennem skoven og fyldte luften med en dejlig duft.
Hun gik lidt rundt og pludselig så hun en lille dør, som var gemt bag et stort træ. Amalie gik hen til døren og prøvede nøglen, og det lykkedes hende at låse op.
Da hun trådte ind i døren, befandt hun sig i en stor, smuk have fyldt med blomster og planter i alle farver. Der var en stor, magisk fontæne midt i haven, som fyldte luften med en dejlig duft.
Amalie gik rundt og beundrede haven, men pludselig hørte hun en mystisk stemme. Stemmen sagde: “Du er velkommen i min have. Mit navn er Morgana, og jeg er havens vogter.”
Morgana var en smuk kvinde med et langt, hvidt hår og var iført en smuk, grøn kjole. Hun forklarede Amalie, at hun var den eneste, der havde nøglen til haven og at hun var blevet valgt til at være dens nye vogter.
Amalie var overvældet af glæde og takkede Morgana for denne utrolige oplevelse. Hun var glad for at have fundet en ny ven og havde aldrig følt sig mere lykkelig.
Da hun vendte tilbage til sin hytte, puttede hun nøglen under sin hovedpude og faldt i søvn med et smil på læben. Fra den dag af besøgte Amalie haven hver nat i sine drømme, og hun var taknemmelig for den magiske nøgle, der havde åbnet døren til en ny verden for hende.
