En aften, da solen var gået ned, og stjernerne tændte op på himlen, var en lille dreng ved navn Emil på vej i seng. Han var træt efter en lang dag med lege og sjov, men hans fantasi var stadig vågen. Han drømte om eventyr og magi.
Da han lukkede øjnene, så han pludselig en smuk portal foran sig. Den glitrede i alle regnbuens farver, og det var som om, den kaldte på ham. Emil vidste, at han måtte følge efter.
Han sprang gennem portalen og fandt sig selv i en helt ny verden. Her var alt magisk og eventyrligt. Farverne var stærkere, og luften var fyldt med en vidunderlig duft af blomster og kanel.
Emil så sig omkring og opdagede, at han var midt i en skov. Træerne var høje og majestætiske, og solens stråler kiggede igennem bladene.
Pludselig hørte Emil en lyd. Han så sig omkring og opdagede en lille fe, der fløj rundt i cirkler. Feen havde lyserøde vinger og en sølvfarvet kjole. Hun var den smukkeste fe, Emil nogensinde havde set.
Feen kiggede på Emil med et glimt i øjet og inviterede ham til at følge med hende. De fløj gennem skoven, og Emil kunne mærke vinden blæse i hans hår.
Efter et stykke tid nåede de en stor lysning, hvor der stod et glitrende slot. Emil kunne se, at slottet var fyldt med magi og eventyr.
Feen førte Emil ind i slottet, hvor han mødte en klog og venlig troldmand. Troldmanden fortalte Emil, at han var blevet udvalgt til at hjælpe med at redde verden fra en ond heks.
Emil var modig og besluttede sig for at tage udfordringen op. Han kæmpede mod heksen og besejrede hende med magi og mod.
Da Emil vågnede op i sin egen seng, vidste han, at han havde drømt om noget helt særligt. Han vidste også, at hans fantasi var en kilde til eventyr og magi, og at han altid ville være klar til at tage på nye eventyr.
