Engang for længe siden var der et magisk træ, der voksede i en lille skov langt væk fra byen. Træet var særligt, fordi det havde evnen til at give gaver til alle børnene i verden. Hver nat, når solen gik ned, ville træet sprede sin magi og give en gave til alle de børn, der sov trygt i deres senge.
Børnene i den lille by vidste om det magiske træ og ventede spændt hver aften på, at solen skulle gå ned. De ville lægge sig i deres senge og drømme om, hvilken gave træet ville give dem. Nogle ønskede sig en cykel, mens andre håbede på en ny dukke eller et spil.
En nat, da træet sprede sin magi over byen, var der en lille dreng, der ikke havde nogen sengekammerater. Han boede på et børnehjem, og han havde aldrig fået en gave fra det magiske træ. Han lå vågen og stirrede op på loftet og tænkte på, hvorfor træet aldrig havde givet ham en gave.
Pludselig hørte han en sagte raslen udenfor sit vindue. Han listede hen til vinduet og så træet stå udenfor. Træet var så stort, at det fyldte hele hans vindue. Drengen kunne se, at træet havde en lille pakke i sin grene, og han vidste, at det var til ham.
Han åbnede vinduet, og træet rakte ham pakken. Da han åbnede den, så han en lille nøgle. Drengen forstod ikke, hvad nøglen var til, men han vidste, at det var noget særligt.
Næste dag fortalte drengen sine venner på børnehjemmet om nøglen, og de besluttede sig for at finde ud af, hvad den var til. De undersøgte hele børnehjemmet og endte med at finde en lille dør, der havde været låst i årevis.
Drengen satte nøglen i låsen, og døren åbnede sig med et lille knirke. Inde i rummet fandt de en gammel kiste fyldt med legetøj og bøger. De havde aldrig set sådan noget før, og de var lykkelige over at have fundet det.
Fra den dag af var drengen ikke længere ensom. Han havde fundet venner og en skat, som de kunne dele sammen. Og selvom det magiske træ kun gav én gave, havde det skabt en kæde af gaver, der ville vare ved i lang tid.
