I den dybe, mørke skov, hvor der sjældent var lys, stod der et lille træ, der var anderledes end de andre træer. Det var en ung pil, der var vokset op i en skov, hvor træerne talte, og hvor magi var en del af hverdagen.
En dag, da pilen stod og ventede på, at natten skulle falde på, hørte den en lyd, der var anderledes end alle de andre lyde, den havde hørt før. Det var en stemme, der kaldte på den. Pilen blev overrasket og kiggede sig omkring, men der var ingen at se.
Stemmen kaldte igen, og pilen fulgte den. Efter et stykke tid nåede den en lysning, hvor der stod et stort træ. Træet var så stort, at pilen følte sig meget lille, men alligevel følte den sig velkommen.
Træet fortalte pilen, at det var en af de ældste træer i skoven og at det havde set og hørt mange ting i sin tid. Det fortalte også, at der var en anden skov på den anden side af bjerget, hvor træerne var fyldt med magi og talte.
Pilen blev fascineret og ville meget gerne besøge den anden skov. Træet sagde, at det var en farlig rejse, men at det ville hjælpe pilen med at finde vej.
Træet gav pilen en magisk bog, som kunne vise vej til den anden skov. Pilen takkede træet og begav sig ud på sin rejse.
Efter mange dages rejse gennem bjergene nåede pilen endelig frem til den anden skov. Det var en magisk skov, hvor træerne talte, og lyset skiftede farve efter tidspunktet på dagen.
Pilen mødte mange træer, som fortalte om deres liv og eventyr. Pilen lyttede og lærte, og til sidst havde den samlet så meget viden, at den blev en af de mest respekterede træer i skoven.
Efter mange år vendte pilen tilbage til sin egen skov, hvor den fortalte om sin rejse og de eventyr, den havde oplevet. Træerne lyttede og var fascinerede, og de vidste, at de havde haft besøg af en helt særlig træ.
Pilen blev en legende i skoven, og hver gang natten faldt på, og træerne talte, blev dens historie fortalt igen og igen. Og selv den dag i dag, hvis man lytter godt efter, kan man stadig høre historien om den magiske skov og eventyret om de talende træer.
