Engang for længe siden i en lille skov, boede en modig lille mus ved navn Max. Han var kendt i hele skoven for sin tapperhed og mod. Han havde mange venner, herunder kaniner, egern og pindsvin. De tilbragte deres dage med at lege og udforske skoven.
En aften, da solen var gået ned, og stjernerne var dukket op på himlen, var Max og hans venner samlet i kaninens hule. De var midt i at fortælle gyserhistorier, da de hørte en underlig lyd ude i skoven. Det lød som om, der var noget, der bevægede sig.
Max, der altid var klar til at tage affære, besluttede sig for at undersøge, hvad der foregik. Han bad sine venner om at blive i hulen og vente på ham, mens han gik ud for at undersøge lyden.
Han bevægede sig forsigtigt gennem skoven og opdagede snart, at lyden kom fra en fælde, der var blevet sat op af jægerne. Han så en lille fugl sidde fast i fælden og kæmpe for at komme fri.
Max vidste, at han måtte hjælpe fuglen, men han vidste også, at han ikke kunne klare det alene. Han skyndte sig tilbage til kaninens hule og bad sine venner om at hjælpe ham med at befri fuglen.
Sammen arbejdede de hårdt for at få fjernet fælden og befri fuglen. Til sidst lykkedes det dem, og fuglen fløj taknemmeligt væk.
Max og hans venner var stolte af sig selv for at have reddet fuglen. De var også glade for at have hinanden som venner og for at have vist, at selv den mindste og modigste kan gøre en forskel i verden.
Da de vendte tilbage til kaninens hule, var det blevet sent, og det var tid til at gå i seng. Alle var trætte, men også glade for at have haft en god aften sammen.
Max lagde sig til at sove med et smil på læberne, velvidende at han havde gjort noget godt og vist, hvad det betyder at have mod og venner, der står sammen.
