Engang for længe siden, langt inde i skoven, var der en lille landsby, hvor alle var bange for en overnaturlig kraft. Folk sagde, at denne kraft kunne forvandle sig til hvad som helst og var i stand til at skræmme selv de modigste sjæle.
En nat besluttede en ung dreng ved navn Jakob sig for at gå på opdagelse i skoven. Han havde hørt historierne om den overnaturlige kraft, men var fast besluttet på at finde ud af, om det virkelig var sandt.
Da Jakob var langt inde i skoven, hørte han en mærkelig lyd. Det lød som om noget kravlede rundt omkring ham. Han begyndte at blive bange, men han fortsatte alligevel. Pludselig så han en stor, sort skygge, der bevægede sig mod ham. Jakob var skrækslagen, men han vidste, at han ikke kunne løbe væk fra den overnaturlige kraft.
Skyggen nærmede sig ham, og Jakob var sikker på, at han ville blive det næste offer. Men så skete der noget utroligt. Skyggen forvandlede sig til en smuk, hvid due og fløj rundt omkring Jakob. Han var forbløffet og vidste ikke, hvad han skulle gøre.
Duen fløj tættere på Jakob og begyndte at synge en smuk melodi. Det var så fredfyldt og beroligende, at Jakob følte sig tryg og rolig igen. Han vidste, at den overnaturlige kraft ikke ville skade ham.
Da solen begyndte at stå op, fløj duen væk, og Jakob vidste, at han måtte vende tilbage til landsbyen. Han fortalte alle om sin oplevelse i skoven og om, hvordan den overnaturlige kraft havde forvandlet sig til en smuk due og havde sunget en beroligende melodi.
Fra den dag af var landsbyen ikke længere bange for den overnaturlige kraft. Folk forstod, at det ikke var noget at frygte, men i stedet en kraft, der kunne bringe fred og ro til dem, der havde brug for det. Og Jakob lærte, at selv det mest skræmmende kan forvandle sig til noget smukt og beroligende, hvis man tør tro på det.
