Engang var der en lille fugl, der fløj rundt i verden uden et rigtigt sted at kalde hjem. Hun fløj højt og lavt, fra træ til træ, og fra gren til gren, uden at finde det rigtige sted at bosætte sig.
Hver aften, når solen gik ned, ville den lille fugl finde en gren at sove på. Men hver morgen ville hun vågne op og flyve videre, fordi hun ikke havde fundet det rigtige hjem.
En dag fløj den lille fugl over et smukt hus med en stor have. Hun så en rede i træet og kunne mærke, at det var et godt sted at bosætte sig. Så hun landede forsigtigt på grenen og kiggede ind i reden. Der var allerede et rederi der. Men den lille fugl var ikke bange. Hun kiggede på de andre fugle og sagde: “Hej, jeg er en lille fugl uden et hjem. Kan jeg bo hos jer?”
De andre fugle kiggede på hende og tænkte over det. Men så sagde en af fuglene: “Selvfølgelig kan du bo hos os. Vi er altid glade for at have nye venner.”
Den lille fugl var så glad. Hun havde endelig fundet et sted at kalde hjem. Hun sov i reden den nat og vågnede op til lyden af fuglesang. Hun vidste, at hun havde fundet sit hjem.
Fra den dag af fløj den lille fugl ikke længere rundt på jagt efter et hjem. Hun var lykkelig i sin nye rede og fik nye venner. Hun vidste, at hun endelig havde fundet det rigtige sted at være. Og hver aften, når solen gik ned, ville hun lægge sig til at sove i sin nye rede med et smil på sine læber og takke de andre fugle for at have taget hende ind.


