Engang var der en lille pige ved navn Emma, hun havde en dukke, som hun elskede overalt på jorden. Dukken var gammel og så lidt uhyggelig ud, men Emma var aldrig bange for den. Hun kaldte dukken for Lily, og hver aften lagde hun dukken ved siden af sig i sengen, inden hun faldt i søvn.
Men en nat vågnede Emma midt om natten og opdagede, at dukken var væk fra sengen. Hun ledte overalt i rummet og fandt til sidst dukken siddende i en stol ved siden af vinduet. Emma var forvirret og undrede sig over, hvordan dukken kunne have flyttet sig derhen.
Næste nat skete det samme igen. Emma vågnede op midt om natten og opdagede, at dukken var væk. Hun ledte igen og fandt dukken siddende på gulvet ved siden af sengen. Emma begyndte at blive bange og turde ikke sove med dukken mere.
Emma besluttede sig for at spørge sin mor om dukkens mærkelige adfærd. Hendes mor fortalte hende, at dukken havde tilhørt hendes mormor, og at mormoren havde haft en lignende oplevelse med dukken. Hun fortalte også, at dukken blev lavet af en berømt dukkemager, som var kendt for at tilføje magiske kræfter til sine dukker.
Emma var ikke sikker på, om hun skulle tro på historien, men hun besluttede sig for at tage affære. Hun satte dukken i en kasse og læste en trylleformular, som hun havde fundet på nettet. Trylleformularen skulle holde dukken stille og roligt hele natten.
Det fungerede. Emma sov i fred hele natten uden nogen form for forstyrrelse. Fra da af lagde hun dukken i kassen hver nat og læste trylleformularen, så hun kunne sove i fred.
Emma indså, at der måske var noget magisk ved dukken, men det gjorde hende ikke bange mere. Hun elskede stadig sin dukke, men hun var nu klar over, at hun var nødt til at tage visse forholdsregler for at undgå at blive skræmt om natten.
