En mørk og stormfuld nat var en mand på vej hjem fra sit arbejde på en nærliggende gård. Han havde gået i flere timer og var ved at være træt og udmattet. Pludselig fik han øje på en stor, venlig hest, der stod og ventede på ham ved siden af vejen.
Manden var taknemmelig for hestens selskab og begyndte at tale til den, selvom han vidste, at den ikke kunne forstå ham. Han fortalte hesten, at han var på vej hjem og var ved at være meget træt. Hesten lyttede opmærksomt og så ud til at forstå, hvad manden sagde.
Da de nåede et farligt stykke af vejen, hvor der var en stor afgrund, begyndte manden at få problemer. Han var så træt, at han mistede balancen og faldt ned i afgrunden. Hesten blev bange, men i stedet for at løbe væk, som de fleste heste ville have gjort, besluttede den sig for at hjælpe sin ejer.
Hesten begyndte at løbe ned ad afgrunden og fandt manden, der var faldet ned. Hesten brugte sin styrke til at løfte manden op og bære ham op ad afgrunden. Manden var taknemmelig for hestens hjælp og lovede at tage sig af den resten af dens liv.
Efter den aften blev hesten kendt som “den venlige hest, der hjalp sin ejer i nød”. Manden fortalte historien til alle, han mødte, og hesten blev berømt i hele området.
Hesten blev en del af mandens familie og levede resten af sit liv som en elsket og respekteret ven. Hestens venlighed og mod blev husket af alle, der kendte historien, og den blev et symbol på venskab og loyalitet for alle, der hørte om den.
