Engang for længe siden, i en by langt væk, var der en fattig gadebarn ved navn Ali. Han tjente til dagen og vejen ved at sælge frugt på gaden, og selvom det var hårdt arbejde, var han taknemmelig for hver en mønt, han kunne skrabe sammen. En dag, mens han var på vej hjem fra markedet, fandt han en gammel og rusten lampe i en affaldsbunke.
Ali var nysgerrig og gnubbede lampe med sin ærme. Pludselig stod der en ånd foran ham, der sagde: “Jeg er den magiske lampeånd. Du har befriet mig fra min fængsling, og nu vil jeg opfylde tre ønsker for dig.”
Ali var overrasket og tænkte længe over sine ønsker. Han besluttede sig for at bede om fred og velstand til sit land, for at redde sin mor og søster fra deres fattigdom og for at have en uddannelse og blive en lærd mand.
Ånden nikkede og opfyldte hans ønsker, og pludselig var Alis liv forvandlet. Der var ingen mere krig og fattigdom i hans land, hans mor og søster var nu rige og velstående, og han kunne gå i skole og lære alt, hvad han ville.
Men selv med alle disse gaver, var Ali ikke tilfreds. Han savnede sin gamle livsstil, og han savnede at hjælpe de mennesker, der var lige så fattige som han var engang. Så han bad lampeånden om at give ham en sidste gave – at blive en almindelig gadehandler igen.
Da han vågnede op næste morgen, var han tilbage på gaden, og han havde aldrig været lykkeligere. Han solgte frugt og grøntsager, og han talte med alle, der kom forbi. Han var taknemmelig for hvert øjeblik, og han vidste, at han havde lært en vigtig lektion om livet.
Fra den dag af levede Ali et lykkeligt og tilfreds liv, og han var altid taknemmelig for den magiske lampe og dens ånd, der havde hjulpet ham med at finde lykken i sig selv.
