Der var engang et fortryllet slot langt ude på landet. Det var omgivet af tætte skove og høje bjerge, og det var så gammelt, at ingen vidste, hvornår det var blevet bygget.
Slottet var så smukt, at det var som taget ud af en eventyrbog. Det havde tårne, spir og søjler i alle farver, og det var omgivet af en stor park med springvand, blomsterbede og små søer.
Men slottet var også forhekset. Ingen havde boet der i mange år, fordi der blev sagt, at der var spøgelser og onde ånder, der hjemsøgte stedet om natten.
En dag kom en lille pige gående gennem skoven. Hun hed Lise og var på vej hjem fra sin bedstemors hus. Pludselig hørte hun en stemme, der kaldte på hende.
“Kom herhen, lille pige,” sagde stemmen. “Jeg vil vise dig noget.”
Lise var lidt bange, men alligevel fulgte hun efter stemmen. Den førte hende lige hen til det fortryllede slot.
“Kom indenfor,” sagde stemmen igen. “Jeg vil vise dig noget smukt.”
Lise tøvede lidt, men så åbnede hun alligevel døren og trådte ind i slottet. Inde i den store sal var der dækket op til en fest. Der var blomster, lys og pynt overalt, og der stod en stor kage midt på bordet.
Lise kiggede sig omkring, men hun kunne ikke se nogen. Pludselig hørte hun igen stemmen, der sagde:
“Tag et stykke kage og sæt dig ned. Jeg kommer lige om lidt.”
Lise var sulten, så hun tog et stykke kage og satte sig ned ved bordet. Og da hun spiste kagen, kunne hun mærke, hvordan hun blev fyldt med en varm følelse af lykke og glæde.
Da stemmen pludselig lød igen, kiggede Lise sig omkring, men der var stadig ingen at se.
“Nu må du gå hjem,” sagde stemmen. “Men husk på, at du altid er velkommen her. Du behøver kun at følge din hjertesang.”
Lise forlod slottet og gik hjem med en lykkelig følelse i maven. Og selvom hun aldrig besøgte det fortryllede slot igen, så tænkte hun altid tilbage på den aften med en særlig varme i hjertet.
