Engang for længe siden levede der en lille pige ved navn Lise. Hun boede på en gård ude på landet sammen med sin mor, far og to storebrødre. En dag fik Lise en smuk, gammel spejl af sin mormor. Det var et spejl af bronze med fine, indgraverede mønstre og et stort, rundt spejlbillede. Lise var fascineret af spejlet og betragtede sig selv i det hver dag. Men en aften, da Lise stod og kiggede i spejlet, hørte hun en stemme.
“Kære Lise,” sagde stemmen, “du har et helt specielt spejl. Det er et magisk spejl, som kan vise dig ting, du aldrig før har set.”
Lise blev bange, men samtidig nysgerrig. Hun kiggede sig omkring, men der var ingen at se. “Hvem taler?” spurgte hun.
“Det er mig, dit magiske spejl,” svarede stemmen. “Kig ind i mig, så vil jeg vise dig noget spændende.”
Lise var usikker, men hun var også meget nysgerrig. Hun kiggede ind i spejlet igen og så pludselig en anden verden. Det var som om, at hun var trådt ind i en eventyrverden, hvor alt var magisk og smukt. Der var en skov af sølvtræer, en flod af diamanter og en himmel af stjerner. Lise så også en smuk prinsesse, som stod og ventede på en ridder, der skulle redde hende fra en ond heks.
Lise var helt opslugt af det, hun så. Hun fulgte med i historien og så, hvordan ridderen til sidst besejrede heksen og reddede prinsessen. Da historien var færdig, hørte hun igen stemmen fra spejlet.
“Er du ikke imponeret, Lise? Du har set noget, som ingen andre har set før.”
Lise var overvældet og takkede spejlet. “Kan jeg se mere?” spurgte hun.
“Ja, du kan se alt, hvad du ønsker,” svarede spejlet. “Men husk, at det er en magisk verden, og du skal passe på, hvad du gør.”
Lise blev ved med at kigge i spejlet hver aften og så mange magiske og spændende ting. Hun så drager, enhjørninger og havfruer. Hun så også, hvordan en lille dreng fik sin far tilbage, som var blevet bortført af en troldmand. Lise var så glad for sit magiske spejl, og det var som om, at det havde åbnet en helt ny verden for hende.
En dag kom hendes mor og sagde, at de skulle sælge gården og flytte til byen. Lise var ked af det, men hun vidste, at hun måtte tage afsked med sit magiske spejl. Hun kiggede en sidste gang i spejlet og sagde farvel til det. Men da hun vendte sig om, så hun en smuk, lille engel stå ved siden af hende.
“Kære Lise,” sagde englen, “du har været en god og tapper pige. Derfor vil jeg give dig dette magiske spejl som en gave. Du kan tage det med dig til byen og fortsætte med at se de magiske ting, du har set hidtil.”
Lise var lykkelig og takkede englen. Hun tog sit magiske spejl med sig til byen og fortsatte med at kigge i det hver aften. Hun så mange magiske ting og oplevede en masse eventyr, og hun var glad for, at hun havde sit magiske spejl ved sin side.
