Det mystiske spejl
Engang var der en lille pige ved navn Anna. Hun boede sammen med sin mor og far i en stor, gammel villa. Anna elskede at udforske sin families store hus, og hun havde altid en nysgerrig sjæl. En dag, da hun legede med sin dukke i stuen, opdagede hun noget mystisk. Hun så sit eget spejlbillede, men der var noget helt forkert ved det. Hendes spejlbillede bevægede sig ikke som hun gjorde, og det var som om, at der var en skummel skygge, der fulgte med hendes bevægelser.
Anna blev bange og løb hen til sin mor. Men moderen troede ikke på hende og sagde, at det var en almindelig spejlvirkning. Anna følte sig ikke overbevist og besluttede sig for at undersøge det mystiske spejl nærmere.
Om natten, da alle i huset sov, listede Anna ned til stuen og kiggede på spejlet igen. Det samme skete igen. Spejlbilledet var anderledes end hende selv, og skyggen føltes stadigvæk lige så uhyggelig. Pludselig blev spejlet oplyst af en mærkelig lysstråle, og Anna blev suget ind i spejlet.
Anna befandt sig nu i en helt anden verden, fyldt med fortryllende farver og mystiske væsener. Hun så en stor, hvid enhjørning, der kom imod hende. Enhjørningen sagde, at hun havde en vigtig mission for Anna. Anna skulle finde en magisk nøgle, der ville hjælpe hende med at komme tilbage til sin egen verden.
Anna var lidt nervøs, men hun besluttede sig for at tage udfordringen op. Hun begyndte at udforske den mystiske verden og fandt en nøgle i bunden af en flod. Nøglen var lille og skinnede i alle regnbuens farver.
Anna tog nøglen med tilbage til enhjørningen, og sammen gik de tilbage til spejlet. Enhjørningen bedyrede, at nøglen ville åbne døren til hendes egen verden, og Anna satte nøglen i låsen. Spejlet åbnede sig, og Anna blev suget ind i sin egen verden igen.
Da Anna vågnede op, lå hun på gulvet i stuen. Hun så sig omkring og opdagede, at nøglen stadig var i hendes hånd. Hun smilede og indså, at det hele ikke havde været en drøm. Hun havde faktisk været i en magisk verden og havde fundet nøglen til at komme hjem igen.
Fra den dag af vidste Anna, at der var meget mere i verden end det, man kunne se med det blotte øje. Hun vidste også, at der var magi i den verden, og at hun aldrig ville glemme det mystiske spejl.
