Det var en kold og mørk aften i byen, hvor det sjove cirkus havde slået deres telt op. Folk fra nær og fjern var mødt op for at se, hvad cirkusset havde at byde på. Børnene var især spændte på at se klovnen Kasper, som var kendt for at være utrolig sjov og underholdende.
Da showet begyndte, var alle børnene helt oppe at køre. De klappede og jublede, da de så de smukke heste, de modige akrobater og de farverige kostumer. Men det var først, da Kasper trådte ind på scenen, at der virkelig blev gang i den.
Kasper var klædt i en farverig dragt med store sko og en rød næse. Han var høj og tynd, og hans hår stod vildt til alle sider. Han begyndte straks at jonglere med nogle farverige bolde, som han kastede op i luften og greb igen. Børnene klappede og grinede højt, mens Kasper fortsatte sit sjove show.
Pludselig begyndte Kasper at lave nogle sjove ansigter og hoppe rundt på ét ben. Det fik børnene til at skraldgrine og klappe højt i hænderne. Kasper var virkelig en mester i at underholde og få børnene til at grine.
Efter en lang og sjov optræden var det tid til at sige farvel. Kasper bukkede dybt for publikum, mens børnene klappede og råbte hurra. De var alle enige om, at det sjove cirkus og klovnen Kasper havde været en fantastisk oplevelse.
Da alle var gået hjem, og cirkusset var taget ned, lå Kasper og tænkte tilbage på aftenens show. Han var glad for at have kunnet sprede glæde og underholdning til så mange børn. Han tænkte på, hvor vigtigt det var at kunne gøre andre glade, og hvor meget det betød for ham selv.
Med et smil på læben faldt Kasper i søvn, velvidende om, at han havde gjort en forskel – i hvert fald for en aften.
