I Drømmelandet, hvor alt er muligt, lå en lille dreng og stirrede op på stjernerne. Han kunne ikke sove, for hans fantasi var for vild. Han drømte om eventyr og magiske væsener, der kom til liv i hans hoved.
Pludselig hørte han en sagte hvisken, og en lysende skabning trådte frem fra skyggerne. Det var en fe, og hun inviterede ham til at følge med hende på en rejse gennem Drømmelandet.
De fløj gennem skyerne og besøgte fantastiske verdener, hvor træer talte og floder sang. Drengen mødte en enhjørning, der lærte ham at ride, og en drage, der viste ham, hvordan man puster ild.
De fløj videre til en ø, hvor alt var lavet af slik og chokolade, og en skov, hvor alle dyr kunne tale. Drengen var overvældet af alt det, han så, og spurgte feen, om han ville blive i Drømmelandet for evigt.
Fætter Højben, som var en af de ældste og klogeste væsener i Drømmelandet, trådte frem og sagde: “Du kan besøge os så ofte, som du ønsker, men du skal også lære at værdsætte din egen verden. For selvom Drømmelandet er magisk og fantastisk, er det i den virkelige verden, du vil finde din egen skønhed og styrke.”
Drengen nikkede, takkede fætter Højben og feen og vendte tilbage til sin egen verden. Han faldt i søvn og drømte om alle de fantastiske oplevelser, han havde haft, men også om alt det, han ville opleve i den virkelige verden.
Sådan fandt han en balance mellem fantasi og virkelighed og opdagede, at selvom Drømmelandet var magisk, var hans egen verden også fyldt med muligheder og eventyr.
