Engang for længe siden, i en fjern og mystisk verden, var der et land, hvor drømme blev til virkelighed. Det var et magisk sted, hvor alt var muligt, og hvor fantasien ingen grænser havde.
I Drømmenes land var der en lille pige ved navn Isabella. Hun havde altid elsket at drømme og fantaserer om eventyr og magiske steder. Hver nat, når hun lagde sig til at sove, lukkede hun øjnene og rejste til Drømmenes land.
Her var alt forskelligt fra den virkelige verden. Isabella havde vinger og kunne flyve rundt blandt skyerne, hun kunne tale med dyr og var venner med enhjørninger og nisser. Der var ingen begrænsninger, og alt var muligt.
En nat da Isabella rejste til Drømmenes land, var alt anderledes. Da hun landede, var himlen mørk og tåget, og der var ingen dyr eller venner at finde. Hun blev bekymret og begyndte at lede efter nogen, der kunne hjælpe hende.
Pludselig hørte hun en stemme, der kaldte hendes navn. Hun vendte sig om og så en gammel mand med et skæg ned til knæene. Han fortalte hende, at Drømmenes land var i fare og havde brug for hendes hjælp.
Isabella var bestemt ikke bange for at hjælpe, så hun fulgte den gamle mand til en stor, glitrende hule. Inde i hulen var der en magisk krystal, der var ved at miste sin glød. Krystallen var kilden til alt det magiske i Drømmenes land, og hvis den mistede sin glød, ville alt det fantastiske forsvinde.
Isabella vidste, at hun måtte gøre noget for at redde krystallen. Hun lukkede øjnene og begyndte at tænke på alle de gode minder, hun havde fra Drømmenes land. Pludselig blev krystallen igen strålende og fyldt med lys.
Isabella var en helt. Hun havde reddet Drømmenes land og sikret, at alle kunne fortsætte med at drømme om magi og eventyr. Hun fløj tilbage til sin seng i den virkelige verden med et stort smil på ansigtet.
Fra den nat vidste Isabella, at alt var muligt, hvis man troede på det. Drømmenes land ville altid være der for hende, og hun ville altid have en vigtig rolle at spille i at holde det magiske sted i live.
