Engang var der en mand ved navn Henrik, som elskede at tage lange gåture i skoven. En dag, da solen begyndte at gå ned, opdagede han noget underligt. Han kiggede ned på jorden og så, at hans skygge bevægede sig helt anderledes end normalt. Det var næsten som om, den havde sit eget liv.
Henrik blev bange og skyndte sig hjem til sit hus. Han tænkte, at det måtte være en slags hallucination eller en sygdom. Men da han kom hjem og tændte lyset, så han sin skygge igen. Den bevægede sig rundt omkring i rummet, som om den ledte efter noget.
Henrik turde ikke røre ved sin skygge, men i stedet valgte han at ringe til sin ven, Christian. Christian var altid god til at hjælpe, når Henrik havde brug for det. Da Christian hørte om Henriks problem, var han ikke sikker på, hvad han skulle gøre, men han besluttede sig for at tage ud til Henrik og se, om han kunne hjælpe.
Da Christian kom frem til Henriks hus, kunne han se skyggen i vinduet. Han blev også overrasket og fascineret af synet. Han besluttede sig for at undersøge skyggen nærmere og fandt ud af, at den var levende. Skyggen havde sin egen personlighed og adfærd, og den var også i stand til at kommunikere med Christian.
Christian lærte skyggen at kende og fandt ud af, at den var en slags magisk væsen, som var blevet født af Henriks stærke følelser og tanker. Skyggen var en del af Henrik og var derfor også påvirket af hans følelser og adfærd.
Christian besluttede sig for at hjælpe Henrik med at lære at kontrollere sin skygge og bruge dens magi til at hjælpe andre. Henrik blev overrasket og glad for at høre dette, og sammen begyndte de at træne og udforske skyggens magi.
Fra den dag af blev Henrik og hans skygge uadskillelige. De gik på eventyr og hjalp andre mennesker med deres magi. Henrik havde aldrig troet, at hans skygge kunne være så meget mere end bare en skygge, men nu var han taknemmelig for at have den i sit liv.
Og når solen gik ned, og skyggen blev levende, var Henrik ikke længere bange, men i stedet glad for at have sin trofaste følgesvend ved sin side.
