Der var engang en lille pige ved navn Alice, som boede i en stor by. Hun havde altid drømt om at have en have, hvor hun kunne lege og udforske naturen. Men desværre havde hendes familie kun en lille altan, hvor der ikke var plads til andet end et par potteplanter.
En dag, da Alice var ude at gå en tur, opdagede hun en lille sti, som førte ind i en tæt skov. Hun besluttede sig for at følge stien og se, hvor den førte hen. Efter nogle minutters gang kom hun til en stor, gammel mur, som skilte skoven fra en stor have. Alice var nysgerrig og ville gerne se, hvad der var på den anden side af muren.
Hun fandt en lille revne i muren og kiggede forsigtigt igennem. Det, hun så, tog hendes ånde væk. Der var en smuk have med blomster i alle farver, store træer, en lille sø og en lille sti, der snoede sig gennem haven. Alice vidste med det samme, at hun måtte se mere af denne hemmelige have.
Hun besluttede sig for at klatre over muren, men det var ikke nemt. Muren var høj og glat, og Alice var ikke særlig god til at klatre. Men hun gav ikke op og fandt til sidst en lille gren, som hun kunne bruge som stige. Med hjælp fra grenen lykkedes det hende at klatre over muren og komme ind i haven.
Alice var helt betaget af haven. Hun løb hen til søen og kiggede på de små fisk, der svømmede rundt i vandet. Hun plukkede blomster og satte dem i sit hår. Hun løb rundt og udforskede hver eneste lille krog af haven.
Da solen begyndte at gå ned, indså Alice, at det var på tide at vende tilbage til sin egen verden. Hun klatrede tilbage over muren og satte kursen hjemad. Men hun vidste, at hun ville vende tilbage til den hemmelige have så snart som muligt.
Fra den dag af besøgte Alice haven hver eneste dag. Hun havde endelig fundet sin egen lille oase i en stor, travl by. Og selvom haven var hemmelig, var den ikke længere en hemmelighed for Alice. Hun havde fundet sit paradis på jorden.
