Der var engang en julemand, som var kendt for at være den bedste julemand i hele verden. Han havde altid haft en stor kærlighed til julen og alt, hvad den stod for. Hvert år brugte han utallige timer på at forberede den perfekte jul til alle børnene i verden.
Men i år var anderledes. Julemanden følte sig ikke helt i julestemning, og han vidste ikke hvorfor. Han havde prøvet at lave alle de ting, han normalt gjorde for at komme i julehumør, men intet syntes at hjælpe. Han var bekymret for, at han ikke ville kunne give børnene den store juleleg, som de fortjente.
En dag besluttede julemanden at tage ud på en tur for at finde inspiration til sin store juleleg. Han tog sin slæde og sine rensdyr med og fløj ud over de snedækkede bjerge og gennem de iskolde floder. Han stoppede kun, når han så et glimt af noget, der kunne inspirere ham.
Efter mange dage på rejsen fandt julemanden endelig det, han ledte efter. Han så en gruppe børn, der legede med snebolde, og det var her, han fik sin idé. Han ville lave en stor juleleg, hvor børnene kunne lege med snebolde og have det sjovt sammen.
Julemanden vendte tilbage til sit værksted og brugte de næste dage på at bygge et stort sneboldkamp-område, som børnene kunne lege i. Han fyldte området med snebolde og satte en stor julegave på midten. Han vidste, at børnene ville elske det.
På juleaften kom børnene til julemandens værksted, hvor de blev mødt af julemanden og hans rensdyr. De blev ført til sneboldkamp-området, og de begyndte at lege med snebolde. De grinede og hyggede sig, og de var så glade for den store juleleg, som julemanden havde lavet til dem.
Julemanden var glad for at se børnene have det sjovt og vide, at han havde givet dem en juleleg, de aldrig ville glemme. Han tænkte tilbage på sin rejse og indså, at det var det, han havde brug for at finde julestemningen igen. Han vidste nu, at han altid ville finde inspiration i børnenes glæde og lykke ved julen.
