Der var engang en stolt og modig løve, der boede i en stor jungle. Han var kendt for sin styrke og mod, men der var én ting, der skræmte ham mere end noget andet – vand. Løven havde aldrig lært at svømme, og han var bange for at drukne, hvis han kom for tæt på vandet.
En dag skete der noget, der ændrede alt for løven. Han hørte en grædende lyd fra en lille flod, der løb gennem junglen. Det var en lille abeunge, der var faldet i vandet og ikke kunne komme op igen. Løven vidste, at han var den eneste, der kunne redde aben, men han var bange for at gå i vandet.
Løven tænkte længe og hårdt over, hvad han skulle gøre. Han vidste, at han ikke kunne lade aben dø, men han var også bange for at risikere sit eget liv. Til sidst besluttede han sig for at tage en chance. Han gik mod floden, langsomt og forsigtigt, og stod til sidst ved bredden.
Løven vidste ikke, hvad han skulle gøre, men han kunne ikke lade aben dø. Han tog en dyb indånding og sprang ud i vandet. Det var koldt og mørkt, og løven var bange for at synke ned i bunden. Men han kæmpede imod sin frygt og svømmede hen til aben.
Løven greb fat i aben med sine tænder og trak den op på bredden. Aben var reddet, og løven havde overvundet sin største frygt. Han var stolt og glad, og han vidste, at han aldrig ville være bange for vand igen.
Fra den dag af var løven ikke længere en frygtsom løve. Han var en modig løve, der var villig til at tage risici for at hjælpe andre. Han vidste, at hans styrke og mod var nok til at overvinde enhver frygt – inklusive frygten for vand.
