Det var en stille og mørk aften i musenes lille landsby, da en lille mus ved navn Emilie hørte en højstemt skrigende lyd. Hun vidste med det samme, at det var hendes bedste ven, Peter, der var i fare. Emilie skyndte sig hen til kilden til lyden og så til sin skræk, at Peter var fanget af en stor, sort kat.
Emilie vidste, at hun var Peters eneste håb, så hun tøvede ikke et øjeblik og kastede sig direkte ind i kampen. Hun sprang på katten og bed den i halen, og fik den til at slippe Peter løs. Peter var taknemmelig og takkede Emilie for hendes modige handling.
Men katten var ikke tilfreds med den lille mus’ angreb og begyndte at jagte dem begge. Emilie og Peter løb for deres liv og fandt til sidst ly i en lille sprække i væggen.
Emilie vidste, at de ikke kunne blive der for evigt, så hun tænkte hurtigt på en plan. Hun tog fat i en lille træpind og bandt noget stof fast i den for at lave en slags fakkel. Hun tændte faklen og holdt den op i luften for at skræmme katten væk.
Katten begyndte at bakke væk, og Emilie og Peter kunne endelig trække vejret lettet. De takkede hinanden for deres mod og besluttede sig for altid at holde sammen og beskytte hinanden.
Emilie og Peter var nu helte i musenes landsby, og deres mod blev hyldet af alle. De blev berømte i hele musenes verden og blev kendt som de to mus, der havde reddet hinandens liv.
Fra den dag af var Emilie og Peter uadskillelige venner og levede lykkeligt sammen i musenes landsby. Og selvom de aldrig ville glemme den skræmmende oplevelse med katten, vidste de, at de altid ville have hinanden og ville være modige sammen.
