En nat på havet
Det var en stjerneklar nat på havet, og bølgerne slog mod bådens skrog med en beroligende rytme. En ung kvinde ved navn Emma var på vej tilbage til fastlandet efter en uges sejlads med sine venner. Hun sad på dækket og nød den friske havluft og lyden af bølgerne.
Pludselig hørte hun en svag støj fra vandet. Hun kiggede ned og så en lille delfin, der svømmede ved siden af båden. Emma blev begejstret og kastede et lille stykke brød i vandet. Delfinen svømmede hen til brødet og spiste det hurtigt. Emma grinede og kiggede på den smukke skabning.
Pludselig blev delfinen mere urolig og begyndte at hoppe op ad vandet. Emma kunne mærke, at noget var galt. Hun løb ned i kahytten og vækkede sine venner. De kom hurtigt op på dækket og så en stor haj, der var på vej mod både. Emma og hendes venner blev bange og vidste ikke, hvad de skulle gøre.
Men så kom delfinen tilbage og begyndte at svømme rundt om båden. Den forsøgte at skræmme hajen væk. Emma og hendes venner så fascineret på, mens delfinen fortsatte sin kamp mod hajen. Til sidst lykkedes det delfinen at skræmme hajen væk, og den svømmede ud i det åbne hav.
Emma og hendes venner var dybt taknemmelige overfor delfinen og vidste, at de aldrig ville glemme denne nat på havet. De lagde sig til at sove med et smil på læben og taknemmelighed i hjertet. For selvom havet kan være farligt, kan det også være fuld af overraskelser og magi, hvis man er villig til at åbne øjnene og se.
