Der var engang en ung kvinde ved navn Anna, der altid havde følt sig lidt anderledes end alle andre omkring hende. Hun havde altid været nysgerrig og havde altid undret sig over verden og dens hemmeligheder. Hun havde altid følt, at der var mere til livet end det, hun kunne se med sine egne øjne.
Anna begyndte at søge efter sandheden. Hun læste bøger, studerede filosofi og talte med forskellige mennesker om deres liv og erfaringer. Men jo mere hun søgte, jo mere forvirret blev hun. Hun fandt aldrig de svar, hun ledte efter.
En dag besluttede Anna sig for at tage ud og rejse. Hun ville se verden og opleve nye kulturer og traditioner. Hun rejste til fjerne lande og mødte mennesker fra forskellige samfundslag og kulturer. Men selvom hun oplevede så meget, fandt hun stadig ikke den sandhed, hun søgte efter.
Efter mange år på rejse besluttede Anna sig for at vende hjem. Hun var træt og følte sig tom indeni. Hun kunne ikke finde en mening med sit liv, og hun var ikke sikker på, hvad hun skulle gøre videre.
Men da hun kom hjem, mødte hun en ældre mand, der havde levet et langt og rigt liv. Han så på hende med venlige øjne og sagde: “Min kære, sandheden finder dig, når du mindst venter det. Du skal ikke søge efter det. Det vil komme til dig.”
Anna tænkte over hans ord og besluttede sig for at tage en pause fra sin søgen efter sandheden. Hun begyndte at leve i nuet og gøre de ting, hun elskede. Hun begyndte at læse bøger, male og tage på ture i naturen. Og en dag, mens hun sad på en bænk i en park og læste en bog, skete det.
Sandheden ramte hende som et lyn. Hun indså, at sandheden ikke var noget, man kunne finde i bøger eller på rejser. Sandheden var inden i hende hele tiden. Sandheden var hendes egen kærlighed og lys, og hun havde aldrig set det før.
Anna smilede og følte sig lettet. Hun vidste nu, at hendes søgen efter sandheden havde ført hende til det vigtigste sted af alle – ind i hendes eget hjerte. Og hun vidste, at hun aldrig ville føle sig tom indeni igen.
