En stille aften i Paris
Paris var stille på denne aften, og det var som om byen holdt vejret. En let brise blæste gennem gaderne og skabte en fredfyldt atmosfære, som om alle bekymringer og bekymringer var blevet blæst væk sammen med bladene på træerne.
Midt i denne stille aften gik en ung kvinde langs Seinen. Hendes lange, sorte frakke blafrede i vinden, og hun holdt en lille notesblok i hånden. Hun kiggede op på nattehimlen og nød synet af de smukke stjerner, der skinnede klart og tydeligt.
Pludselig hørte hun en smuk lyd. Det var lyden af en mand, der spillede violin. Hun gik hen til ham og blev forbløffet over hans musikalske talent. Han spillede som en engel, og hans smukke toner fyldte hendes hjerte med glæde.
Da han var færdig med at spille, takkede hun ham og spurgte, om han ville komme med hende til en lille café tæt på. Han accepterede, og de gik sammen hen til caféen.
De satte sig ved et lille bord, og hun bestilte to kopper varm chokolade. De snakkede om alt og ingenting, og hun følte sig komfortabel i hans selskab. Han fortalte hende om sine drømme og ambitioner, og hun lyttede opmærksomt.
Da klokken blev sent, sagde hun farvel til ham og gik tilbage til sit hotel. Hun var glad og taknemmelig for denne stille aften i Paris, og hun tænkte på den smukke violinist og hans talent.
Da hun nåede sit hotelværelse, fandt hun sin notesblok frem og skrev ned, hvad hun havde oplevet den aften. Hendes pen dansede over papiret, og hun var glad for at kunne udtrykke sine følelser på denne måde.
Til sidst lagde hun sig til at sove med en følelse af ro og tilfredshed. Hun vidste, at hun havde oplevet noget særligt denne aften i Paris, og hun ville altid huske det som en af de mest stille og smukke aftener i sit liv.
