Engang for længe siden, var der en lille pige ved navn Lina, som boede i en lille landsby omringet af skove og marker. Lina var en ensom pige, der elskede at drømme om eventyr og magiske steder, som hun havde hørt om i bøger og eventyr.
En dag, mens Lina gik en tur i skoven, fandt hun en hemmelig sti, der førte hende til en fortryllet have. Haven var fyldt med smukke blomster og træer, der glimrede i sollyset. Lina vidste med det samme, at dette var et magisk sted.
Hun gik rundt i haven og kiggede på alle de smukke blomster og træer, da hun pludselig hørte en stemme, der sagde: “Velkommen til min have, lille pige.”
Lina kiggede sig omkring, men kunne ikke se nogen. Hun tænkte, at det måtte være hendes fantasi, der spillede hende et puds.
Men så hørte hun stemmen igen: “Jeg er havenes vogter, og jeg har ventet på dig. Vil du følge mig?”
Lina var både bange og nysgerrig på samme tid. Hun besluttede sig for at følge stemmen, og så begyndte en magisk rejse gennem den fortryllede have.
Vogteren førte Lina gennem en lund af blåbærbuske og en dal med vilde roser. De klatrede op ad en sti, der førte til et vandfald, og til sidst nåede de en stor, åben plads fyldt med blomstrende træer og vilde dyr.
Lina var overvældet af skønheden i haven og var taknemmelig for at have fundet dette magiske sted. Hun vidste, at hun aldrig ville glemme denne aften.
Da solen begyndte at gå ned, sagde vogteren farvel til Lina og guidede hende tilbage til stien, der førte til hendes landsby. Lina gik hjem med et smil på læben og et hjerte fyldt med glæde og taknemmelighed.
Fra den dag besøgte Lina den fortryllede have hver aften, og hun blev venner med alle de magiske væsener, der boede der. Hun vidste, at hun altid ville have en ven i haven og at hun aldrig ville føle sig alene igen.
