Eventyret om Aladdin
Der var engang en fattig dreng ved navn Aladdin, som boede i en lille landsby langt væk fra byen. Hans far var død, og hans mor var syg, så han var nødt til at tigge for at få mad på bordet. En dag mødte han en mystisk mand, som spurgte ham, om han ville hjælpe ham med at finde en lampe i en hule i bjergene. Aladdin accepterede tilbuddet og fulgte manden til hulen.
Da de nåede frem, gav manden Aladdin nogle instruktioner og bad ham om at hente en lampe, der var gemt dybt inde i hulen. Aladdin gjorde som han blev instrueret og fandt en magisk lampe med en ånd indeni. Da han ville give lampen til manden, ville manden dog ikke hjælpe ham op af hulen. Aladdin opdagede, at manden var en bedrager og brugte lampen til at få sig selv ud af hulen.
Aladdin var fanget i hulen, men han tænkte på lampen og gned på den. Pludselig dukkede ånden op og spurgte, hvad Aladdin ønskede. Aladdin ønskede at komme hjem til sin mor og have masser af mad og penge. Ånden gjorde hans ønsker til virkelighed, og Aladdin var nu en rig mand.
Men Aladdins rigdom vakte opmærksomhed i byen, og en ond troldmand opdagede, at Aladdin havde den magiske lampe. Troldmanden ville have lampen og kidnappede Aladdins kæreste, prinsesse Yasmin. Aladdin vidste, at han var nødt til at redde Yasmin og brugte lampen til at få hjælp fra ånden.
Sammen med åndens hjælp infiltrerede Aladdin troldmandens palads og befriede Yasmin. Men troldmanden var ikke så let at besejre, og han kæmpede mod Aladdin og ånden. I sidste ende blev troldmanden besejret, og Aladdin og Yasmin kunne endelig være sammen.
Aladdin og Yasmin giftede sig og levede lykkeligt til deres dages ende. Lampen blev gemt væk på et sikkert sted, og ånden var nu fri til at hjælpe andre i nød. Aladdin havde lært en vigtig lektion om at vælge sine venner med omhu og at være taknemmelig for det, han havde. Og selvom hans eventyr var slut, ville hans historie blive husket i mange generationer.
