Det var en varm sommeraften, og himlen var fyldt med mørke skyer. Lyden af torden kunne høres i det fjerne, og det var tydeligt, at der var en storm på vej. Men for nu var luften stadig og tung, og det var svært at falde i søvn.
Da klokken nærmede sig midnat, begyndte regndråberne at falde stille og roligt udenfor. Først var det kun en let dryppen mod ruden, men efterhånden blev det til en mere intens regn, der trommede mod taget og vinduerne.
Jeg lå i min seng og lyttede til regnen, og det var som om, at den blev ved med at tage til i styrke. Men selvom jeg normalt ville have været bange for en så voldsom storm, så havde regnen en beroligende effekt på mig denne nat.
Jeg lukkede mine øjne og lod mig falde til ro, mens jeg lyttede til regnens rytme. Det var som om, at den vuggede mig i søvn med dens blide susen og trommen.
Snart var jeg dybt inde i min drømmeverden, og regnen fulgte mig med dens konstante lyd. Den var en konstant følgesvend, og jeg følte mig tryg og beskyttet under dens varme og beroligende tæppe.
Jeg vågnede op, da regnen stilnede af, og det var som om, at den havde forvandlet alt omkring mig. Luften var frisk og opfriskende, og jeg følte mig glad og energisk.
Jeg vidste, at der ville være mere regnvejr på vej, men det betød ikke noget for mig. Jeg var blevet forvandlet af den beroligende magi, som regnen havde medbragt, og jeg vidste, at jeg ville have en godnat søvn igen denne nat.
