Engang for længe siden var der en lille fugl, der hed Pippin. Pippin var en underlig lille fugl, som altid havde drømt om at flyve. Men der var et stort problem – Pippin kunne ikke flyve. Han havde forsøgt sig flere gange, men hver gang havde han været nødt til at lande med et bump på jorden.
Pippin var meget ked af det, for han følte sig anderledes end alle de andre fugle, der kunne flyve højt op i himlen. Han ville så gerne være som dem, men hans vinger var for svage til at bære ham. En dag mødte han en gammel fugl, som hed Sivert. Sivert var kendt for at være en klog fugl, og Pippin tænkte, at måske kunne han hjælpe ham med at lære at flyve.
Sivert tog Pippin under sine vinger og begyndte at lære ham alt, hvad han vidste om at flyve. Han fortalte Pippin om termik og vind, og hvordan man skulle bruge sine vinger for at holde sig oppe i luften. Pippin lyttede opmærksomt og øvede sig flittigt hver dag.
Efter nogle uger kunne Pippin endelig flyve lidt. Han fløj kun en kort strækning, men det var en stor sejr for ham. Han fløj hen til Sivert og sagde tak for al hjælpen. Sivert var stolt af Pippin og sagde, at han aldrig havde set en så dedikeret og tålmodig lille fugl.
Efter denne dag øvede Pippin sig endnu mere, og gradvist blev hans flyvning bedre og bedre. Han flyttede fra små strækninger til at flyve i længere tid og højere op i luften. Han blev så god til at flyve, at han endda kunne lave nogle tricks i luften.
Pippin var nu en stolt og glad fugl. Han havde lært at overvinde sine begrænsninger og opnå sine drømme. Han vidste, at det ikke var nemt, men hvis man arbejdede hårdt og havde en god mentor, kunne man opnå hvad som helst.
Så når Pippin fløj hen over landskabet om aftenen, følte han sig taknemmelig for alt, hvad han havde lært, og han vidste, at han var en af de heldige, der havde lært at flyve. Han sov trygt hver nat, vel vidende at han havde overvundet sin største udfordring og levet sin drøm.
