Engang var der en hund ved navn Rollo og en kat ved navn Misse. De boede i hver sin ende af en lille by, og de kendte ikke hinanden. Rollo var en stor, brun labrador, og Misse var en lille, sort-hvid huskat. De havde aldrig troet, at de nogensinde ville blive venner, fordi hunde og katte har ry for at være fjender.
Men en dag, da Rollo var ude at gå tur i parken, så han Misse sidde på en bænk og kigge trist ud i luften. Han gik hen til hende og spurgte, om der var noget galt. Misse fortalte ham, at hun var blevet efterladt af sin ejer og nu var alene i verden. Rollo følte med hende og sagde, at han også engang havde følt sig ensom, men at han havde fundet trøst i at have sin familie omkring sig.
Rollo tilbød at tage Misse med hjem til sin familie, og de kunne dele deres liv sammen. Misse var først lidt nervøs for at bo sammen med en hund, men hun besluttede sig for at tage chancen. Rollo og Misse blev bedste venner fra den dag af. De legede sammen, sov sammen og spiste sammen. De var som to ærter i en bælg.
Rollo var glad for at have en ven, der forstod ham så godt. Misse var glad for at have en ven, der kunne beskytte hende mod farer i den store, farlige verden. De havde lært, at det ikke var vigtigt, om man var en hund eller en kat, bare man var venlig og åben over for andre.
De levede lykkeligt sammen resten af deres liv og var kendt i hele byen som de bedste venner, der nogensinde havde levet. Deres venskab havde overvundet alle fordomme og havde vist, at selv de mest usandsynlige par kan finde kærlighed og venskab, hvis de bare åbner deres hjerter. Og så lå de to venner og faldt i søvn, tæt sammen og trygge i hinandens selskab.
