En gang for længe siden levede der en gruppe dyr i en stor skov. De levede lykkeligt og fredeligt sammen, men en dag blev deres skov invaderet af en farlig fjende – en stor og sulten bjørn.
Dyrene var bange og vidste ikke, hvordan de skulle overvinde bjørnen, men de vidste, at de måtte samarbejde, hvis de skulle have en chance for at overleve. De holdt et møde for at diskutere, hvad de kunne gøre, og efter mange diskussioner kom de endelig op med en plan.
Planen var at narre bjørnen til at falde i en fælde, som de ville bygge sammen. De ville bruge deres forskellige evner og styrker for at bygge fælden og tiltrække bjørnen. De ville også bruge deres list og intelligens for at få bjørnen til at falde i fælden.
Dyrene arbejdede hårdt og samarbejdede tæt sammen. De byggede en stor grav, som de dækkede med blade og grene for at skjule den. Nogle af dyrene fandt honning og dryppede den på stedet for at tiltrække bjørnen.
Dagen kom, hvor bjørnen kom for at spise honningen. Da bjørnen nærmede sig, sprang en gruppe dyr frem og begyndte at gø og angribe bjørnen. Bjørnen blev forskrækket og løb mod fælden, som de andre dyr havde gravet.
Bjørnen faldt i fælden og kunne ikke slippe ud. Dyrene var glade og lettet over, at deres plan havde virket. De samarbejdede igen for at lukke fælden og holde bjørnen fanget.
Efter nogle dage besluttede dyrene at slippe bjørnen fri og sende den ud af skoven. De vidste, at bjørnen kun handlede ud af sult og instinkt, og at den ikke ville skade dem, hvis den ikke blev truet.
Dyrene lærte en vigtig lektion om at samarbejde og stole på hinanden i en krisesituation. De var stærkere sammen og kunne overvinde selv den farligste fjende. Nu sov de trygt om natten og vidste, at de havde hinandens ryg, hvis noget farligt skulle ske igen.
