Engang for længe siden, i en lille landsby i det gamle Israel, boede der to bedste venner ved navn Jesus og Lazarus. De var uadskillelige og tilbragte det meste af deres tid sammen med at tale om livets mysterier og hjælpe andre i landsbyen.
Men en dag blev Lazarus syg, og hans tilstand forværredes hurtigt. Jesus gjorde alt, hvad han kunne, for at helbrede sin ven, men det var desværre forgæves. Lazarus døde kort tid efter, og Jesus var knust af sorg.
Men selvom Lazarus var død, blev Jesus ved med at besøge sin grav og bede til Gud om at bringe sin ven tilbage til livet. Efter flere dage med bøn og faste, skete der et mirakel. Lazarus’ krop begyndte at røre på sig, og hans øjne åbnede sig.
Lazarus var blevet genoplivet, og Jesus var fyldt med glæde og taknemmelighed over dette mirakel. Men der var også nogle i landsbyen, der blev skræmt af denne begivenhed og begyndte at frygte Jesus’ magt.
Men Jesus fortalte dem, at dette var et tegn på Guds kraft og kærlighed og mindede dem om, at de skulle stole på Gud og hjælpe hinanden i tider med sorg og nød.
Sådan endte historien om Jesus og Lazarus’ opstandelse med at bringe håb og trøst til landsbyen, og det blev et minde om, at Guds kraft kan overvinde selv den største sorg og død.
