Det var juleaften, og Julemanden var på vej ud for at levere gaver til børnene over hele verden. Han havde en lang liste over børnene og de gaver, de ønskede sig, men der var en særlig gave, han ønskede at give til en lille pige ved navn Stella.
Stella var en særlig pige, fordi hun havde en sjælden sygdom, der gjorde hende blind. Julemanden ønskede at give hende en gave, der ville bringe lys ind i hendes liv, og han vidste præcis, hvad han skulle give hende – en magisk stjerne.
Julemanden tog af sted på sin slæde, trukket af sine trofaste rensdyr, og snart var han ved Stellas hus. Han kravlede ned af skorstenen og ind i hendes værelse, hvor hun sov fredeligt.
Julemanden lagde stjernen ved siden af hendes hovedpude og hviskede stille til hende: “Stella, denne stjerne vil bringe dig magi og lys. Du vil kunne se ting, du aldrig har set før, og opleve verden på en helt ny måde.”
Stella vågnede og kunne mærke noget særligt ved siden af sig. Hun rakte ud og følte stjernen, der strålede med en magisk glød. Hun holdt den tæt og kunne mærke varmen og lyset, der strømmede ud af den.
Julemanden så på, mens Stella græd af glæde og takkede ham for den mest fantastiske gave, hun nogensinde havde fået. Han vidste, at han havde gjort en forskel i hendes liv, og det var det bedste, han kunne ønske sig.
Julemanden steg op på sin slæde og fløj væk i natten, tilfreds med sit arbejde. Men han vidste, at han ville vende tilbage til Stella og se, hvordan hun ville bruge sin magiske stjerne til at opleve verden på en helt ny måde.
Og sådan endte juleaften med en lykkelig slutning for både Julemanden og Stella, der begyndte at udforske verden med en ny, magisk stjerne ved sin side.


