En mørk og stormfuld nat sad den unge pige, Anna, og grublede over en mystisk gåde, som hun havde stødt på tidligere på dagen. Gåden var blevet givet til hende af en ældre mand, som hun havde mødt på sin vej hjem fra skolen. Han havde sagt til hende, at hvis hun kunne løse gåden, ville det lede hende til en stor skat.
Anna havde brugt hele eftermiddagen på at tænke over gåden, men hun kunne ikke finde svaret. Hun var frustreret og træt, så hun besluttede sig for at gå i seng og prøve igen næste dag.
Men da hun lukkede øjnene og prøvede at falde i søvn, kunne hun ikke slippe tanken om gåden. Hendes sind var fyldt med alle mulige tænkelige svar og løsninger. Pludselig hørte hun en lyd ude fra gangen.
Anna var bange, men hun samlede mod og gik ud for at undersøge, hvad det var. Da hun kom ud i gangen, så hun en lysende figur, der fløj gennem luften. Det var en fe. Feen så på Anna og sagde: “Jeg kan se, at du er en modig og klog pige. Vil du have min hjælp til at løse gåden?”
Anna var overrasket og glad. Hun svarede ivrigt ja, og feen førte hende til et skjult rum i hendes hus, hvor de arbejdede sammen om at finde svaret på gåden.
Efter nogle timer med ihærdigt arbejde og samarbejde, fandt Anna og feen endelig svaret på gåden. Det var et særligt sted i skoven, hvor skatten var gemt.
Anna var begejstret, og hun takkede feen mange gange for hendes hjælp. Hun besluttede sig for at tage ud og lede efter skatten næste dag.
Næste morgen vågnede Anna tidligt og tog ud i skoven. Hun fandt det sted, som hun og feen havde opdaget, og hun fandt skatten. Det var en gammel skattekiste fyldt med smukke smykker og ædelstene.
Anna var lykkelig, og hun takkede feen for at have hjulpet hende med at løse gåden. Hun vidste, at hun aldrig ville have fundet skatten uden feens hjælp.
Med en følelse af taknemmelighed og glæde gik Anna tilbage til sit hjem, hvor hun kunne nyde sin skat og huske den mystiske gåde, der havde ført hende til den.
