Engang for længe siden var der en lille by, hvor alle kendte hinanden. Der boede en lille sort kat ved navn Felix, som var en meget speciel kat. Han var ikke som de andre katte, fordi han kunne tale. Felix havde altid været i stand til at tale, selv da han var en lille killing, men han havde aldrig sagt noget til nogen, fordi han vidste, at det ville gøre ham anderledes.
Men en nat, da alle mennesker og dyr sov, besluttede Felix at tage en tur rundt i byen. Han ville se, hvad der skete om natten, når alle andre sov. Felix listede ud af sit hus og begyndte at udforske byen. Han besøgte parken, hvor han så nogle mus og en rotte, der spiste rester fra en picnic. Han besøgte også en lille fiskedam, hvor han så nogle ænder og en fiskehejre.
Da Felix var på vej tilbage til sit hus, hørte han nogle lyde inde fra en af husene. Han besluttede at undersøge, hvad der skete, og kravlede op ad en stige og ind ad et vindue. Indenfor var der en mor og hendes datter, der græd. Felix kunne høre, at de ikke havde nogen penge til at betale huslejen, og at de var bange for at blive smidt ud af deres hus.
Felix tænkte lidt og besluttede, at han ville hjælpe dem. Han gik hen til et skab og fandt en gammel sparegris. Han tog et par mønter ud af sin egen pung og lagde dem i sparegrisen. Derefter gav han sparegrisen til mor og datter med en besked om, at de ikke længere skulle bekymre sig om at blive smidt ud.
Mor og datter var overvældet af taknemmelighed og takkede Felix igen og igen. Felix var glad for at have hjulpet dem og følte sig godt tilpas med at have brugt sin taleevne til at hjælpe nogen.
Da Felix kom hjem til sit eget hus, besluttede han, at han ikke længere ville skjule sin evne til at tale. Han havde fundet ud af, at talen kunne bruges til at hjælpe andre, og at det gjorde ham speciel på en god måde. Fra den dag af talte Felix med alle, der ville lytte, og han blev en kendt skikkelse i byen. Han brugte sin taleevne til at hjælpe andre og til at bringe glæde og latter til dem omkring ham.
Og således levede Felix resten af sit liv, og han blev husket som “katten der kunne tale”, som altid var der for at hjælpe andre. Og når folk hører historien om Felix, husker de ham som en speciel kat, der lærte os alle en vigtig lektion om at bruge vores talenter til at hjælpe andre.


