Engang var der to katte, som boede sammen i en lille hyggelig lejlighed. De havde kendt hinanden siden de var små killinger og var bedste venner. De legede sammen, spiste sammen og sov sammen hver nat.
En aften, mens de sad og hyggede sig på sofaen, hørte de pludselig en høj lyd udefra. Den ene kat, som var meget nysgerrig, begyndte straks at løbe mod vinduet for at se, hvad der var sket. Men da den nærmede sig vinduet, så den noget, der fik den til at stoppe brat.
Udenfor vinduet stod der en stor hund og gøede voldsomt. Katten vidste, at dens ven stadig var på sofaen og ikke havde opdaget faren endnu. Så den tænkte hurtigt og sprang ned fra vindueskarmen. Den løb hen til sofaen og begyndte at mive højt og insisterende.
Kattens ven, som var træt og halvsov, vågnede op ved lyden og så straks, at noget var galt. Da den kiggede mod vinduet, så den hunden og blev bange. Men den blev også taknemmelig for sin vens advarsel og begyndte at tænke på, hvordan de kunne beskytte sig selv.
De besluttede sig for at bygge en lille fæstning af puder og tæpper rundt om sofaen. Katten, som var meget adræt og hurtig, sprang rundt og samlede materialer, mens den anden kat sørgede for at sætte alt sammen.
Da de var færdige, gik de ind i fæstningen og gemte sig. Hunden kom snart ind i lejligheden og begyndte at lede efter dem. Men da den så, at de ikke var til at finde, gik den til sidst ud igen.
Kattene var glade og taknemmelige for, at de havde reddet hinanden fra fare. De lå og puttede sammen i deres lille fæstning og faldt til sidst i søvn, velvidende at de altid ville have hinandens ryg.
