Der var engang en profet, som var kendt for sin store kærlighed til naturen. Han brugte hver dag timer på at gå ture i skoven, lytte til fuglesangen og betragte blomsterne. Han mente, at naturen var Guds gave til os alle, og at det var vores pligt at passe på den.
En dag besluttede profeten sig for at tage en længere tur ud i skoven. Han ville gerne udforske de mere afsides dele af skoven og se, om der var nogen skjulte skatte at finde. Han pakkede en madpakke og en flaske vand og begav sig af sted.
Efter et par timers vandring kom profeten til en lille å, som flød gennem skoven. Han satte sig ned ved åen for at spise sin madpakke og hvile sine fødder. Mens han sad der, hørte han pludselig en smuk melodi. Han kiggede sig omkring og opdagede, at det var en lille fugl, der sad på en gren og sang.
Profeten blev helt betaget af fuglens sang og lyttede til den i flere minutter. Han tænkte, at det var utroligt, at en så lille skabning kunne skabe så smuk musik. Han besluttede sig for at skrive en bøn til Gud om at takke ham for naturens skønhed og mangfoldighed.
Profeten rejste sig op og begyndte at gå videre ind i skoven. Efter et stykke tid kom han til en lille lysning, hvor der stod en stor træ. Træet var så stort og imponerende, at profeten følte sig som en lille myre ved siden af det. Han besluttede sig for at sidde ved træet og tænke over livet.
Mens han sad der, hørte han pludselig en svag lyd. Han kiggede rundt og så en lille pindsvin, som var faldet ned fra træet og havde brækket benet. Profeten vidste med det samme, at han måtte hjælpe det lille dyr. Han tog forsigtigt pindsvinet op og lagde det på sin skulder. Så begav han sig af sted mod byen, hvor han vidste, at der var en dyrlæge.
Efter en lang gåtur nåede profeten frem til dyrlægens klinik. Dyrlægen undersøgte pindsvinet og bekræftede, at det havde brækket benet. Men med lidt tid og tålmodighed ville det blive helt rask igen. Profeten var lettet og takkede dyrlægen.
Da han vendte tilbage til skoven, satte han pindsvinet forsigtigt ned ved træet. Han vidste, at det ville tage tid for pindsvinet at komme sig, men han var glad for at have hjulpet det lille dyr. Profeten satte sig ved siden af træet og tænkte over sin dag. Han følte sig taknemmelig for naturens skønhed og den kærlighed, som han havde til den.
