Engang for længe siden boede der en mand ved navn Peter, som boede i et hyggeligt hus med en dejlig have. Peters hus var placeret på en lille sidegade i en travl by, hvor parkering var en udfordring, og de fleste mennesker endte med at parkere på gaderne.
Men Peter var heldig, for han havde sin egen parkeringsplads, som han havde bygget på sin egen grund, så han ikke behøvede bekymre sig om parkering. Han var glad for, at han ikke skulle tage chancer med at parkere på gaden, og at han altid kunne parkere sin bil sikkert på sin egen plads.
En dag da Peter kom hjem fra arbejde, fandt han en parkeringsbøde på sin bil. Han blev forvirret og tænkte, at det måtte være en fejl. Han havde jo parkeret på sin egen plads. Så han ringede til byens parkeringsmyndigheder for at finde ud af, hvad der var sket.
Det viste sig, at en ny parkeringsbetjent havde fået en fejlagtig oplysning om, at Peters parkeringsplads var en offentlig parkeringsplads. Så han havde givet Peter en parkeringsbøde for at parkere på sin egen grund.
Peter blev vred og forvirret, men han vidste, at han ikke havde nogen chance for at kæmpe imod parkeringsmyndighederne. Så han betalte sin parkeringsbøde og besluttede sig for at være mere opmærksom på parkeringsreglerne i fremtiden.
Men selvom Peter blev irriteret over sin parkeringsbøde, kunne han stadig ikke lade være med at smile, når han parkerede sin bil på sin egen plads. Han vidste, at han havde noget, som mange mennesker i byen ikke havde – en sikker og pålidelig parkeringsplads på sin egen grund. Og det var noget, som han satte stor pris på.
Så Peter gik til ro, glad for at have sin egen parkeringsplads, selvom det havde kostet ham en parkeringsbøde. Han vidste, at han var en heldig mand og satte stor pris på det liv, han havde. Og med det i tankerne faldt han i en dyb og rolig søvn, klar til en ny dag i morgen.
