Den lille havfrue og hendes eventyr i havet
Langt ude i det dybeste hav boede den lille havfrue. Hun var ensom og drømte om at opleve verden udenfor havets grænser. Hendes far, havkongen, forbød hende at forlade havet, men hun kunne ikke modstå fristelsen til at udforske.
En nat svømmede hun mod overfladen og så en smuk skude sejle forbi. Hun kunne høre de glade stemmer og musikken og besluttede sig for at tage en nærmere kig. Da hun kom tæt på, så hun en smuk prins stå på dækket. Han var så smuk, at hun ikke kunne tage øjnene fra ham.
Pludselig brød et voldsomt uvejr ud, og skuden begyndte at kæntre. Havfruen svømmede hen til prinsen og reddede ham fra at drukne, men hun vidste, at han ville dø, hvis han blev i vandet for længe. Derfor besluttede hun sig for at bringe ham tilbage til land.
Da prinsen vågnede op, var han betaget af havfruen og spurgte, hvem hun var. Hun fortalte ham sin historie, men vidste, at hun aldrig ville kunne være sammen med ham, fordi hun var en havfrue. Prinsen lovede at huske hende for altid og takkede hende for at have reddet hans liv.
Havfruen var ulykkelig, men hun vidste, at hun måtte vende tilbage til havet. Hun sagde farvel til prinsen og svømmede tilbage til sin fars slot. Hun fortalte ham om sit eventyr og sagde, at hun aldrig ville forlade havet igen.
Tiden gik, og havfruen så aldrig prinsen igen. Hun tænkte på ham hver dag og håbede, at han havde husket hende, som han havde lovet. En dag hørte hun, at prinsen skulle giftes med en smuk prinsesse fra et andet kongerige. Hun vidste, at hun aldrig ville kunne være sammen med ham, men hun ønskede ham alt det bedste.
Siden den dag levede havfruen i sit eget lille eventyr i havet. Hun svømmede rundt og sang smukke sange, og når hun så op på stjernerne om natten, tænkte hun på prinsen og hans eventyr på land. Hun vidste, at hun aldrig ville glemme ham og hans smukke sjæl, selvom hun aldrig ville kunne være sammen med ham.
