Engang for længe siden, i en lille by i England, boede en ung pige ved navn Mary Poppins. Mary var en magisk pige, som kunne flyve og trylle med sin paraply, og hun var blevet sendt til jorden for at hjælpe børnene med deres problemer.
En aften, da solen var gået ned, og månen skinnede højt på himlen, kom Mary Poppins flyvende ind gennem vinduet til en lille pige ved navn Lily. Lily var meget bange, for hun havde haft en dårlig drøm om en stor, farlig drage, som jagtede hende og ville gøre hende ondt.
Mary Poppins sad sig ved siden af Lily og bad hende om at fortælle om sin drøm. Lily fortalte om dragen, som var så stor, at dens skygge dækkede hele byen, og dens ildspyende ånde kunne brænde alle bygningerne ned.
Mary lyttede omhyggeligt til Lilies historie og sagde: “Lad os tage på en rejse, Lily. Vi skal flyve højt op i himlen og finde dragen, som du drømte om. Jeg vil vise dig, at den ikke er så farlig, som du tror”.
Så tog Mary Poppins Lily i hånden og fløj højt op i skyerne. Da de nåede toppen, kunne de se hele verden under dem, og de så dragen, som Lily havde drømt om. Dragen var meget stor og farlig, men Mary Poppins var ikke bange. Hun fløj hen til dragen og kiggede den lige i øjnene.
“God aften, kære drage. Hvordan har du det i aften?”, sagde Mary Poppins med et smil.
Dragen kiggede overrasket på Mary Poppins og sagde: “God aften, Mary Poppins. Hvad laver du her?”
“Jeg er her for at vise Lily, at du ikke er så farlig, som hun tror. Vil du ikke vise hende din gode side?”, spurgte Mary Poppins.
Dragen tænkte lidt over det og sagde så: “Jeg vil gerne vise Lily, at jeg ikke er ond. Jeg er faktisk en venlig drage, som bare vil have fred og ro”.
Så fløj Mary Poppins og Lily ned til jorden igen, og dragen fulgte efter dem. Da de landede på jorden, kiggede Lily nervøst på dragen, men så at den ikke gjorde hende noget.
“Du har ret, Mary Poppins. Dragen er ikke så farlig, som jeg troede”, sagde Lily.
Mary Poppins smilte og sagde: “Jeg vidste, at du ville se, at dragen ikke var så farlig. Nu kan du sove trygt og godt, Lily. Dragen vil ikke skade dig”.
Så kyssede Mary Poppins Lily på panden og fløj ud af vinduet igen.
Lily faldt i søvn med et smil på læben og vidste, at hun havde en god ven i Mary Poppins, som altid ville hjælpe hende, når hun var bange.
