Det var aftenen før juleaften, og nissen havde travlt med at pynte juletræet. Han havde samlet alle de smukkeste julekugler, julestjerner, og julelys, og nu var det tid til at hænge dem op på træet.
Nissen havde inviteret alle sine venner til at hjælpe ham med julepyntningen, men ingen dukkede op. Han følte sig lidt ensom og trist, men besluttede sig for at fortsætte alligevel.
Han begyndte at hænge julekuglerne op på træet, og snart var det fyldt med farverige kugler i alle størrelser og former. Han hængte også julestjerner op, og de glimtede og glitrede i lyset fra de mange julelys, han havde tændt.
Men der manglede stadig noget. Nissen kunne mærke det. Han havde brug for en særlig pynt til træet, noget der ville gøre det helt specielt.
Så kom han i tanke om en gammel julepynt, han havde gemt på i mange år. Det var en lille træfigur af en nisse, som hans bedstefar havde lavet til ham, da han var lille.
Nissen fandt figuren i sin gemmekasse og hængte den op på træet. Og da han trådte tilbage og betragtede sit værk, vidste han, at træet nu var perfekt.
Han sendte en tak til sin bedstefar, som havde lært ham, at det ikke er størrelsen på gaven, men tanken bag den, der tæller.
Så satte nissen sig til at nyde synet af det smukke juletræ og tændte en kop varm kakao. Han kunne mærke varmen sprede sig i hans hjerte, og han vidste, at han havde gjort sit bedste for at sprede juleglæde til alle omkring ham.
Snart ville det være jul, og han glædede sig til at tilbringe den med sine venner og familie. Men indtil da ville han sidde og nyde sin lille juleoase og tænke på alle de gode minder, han havde samlet sammen gennem årene.
Og så faldt han i søvn, med et smil på læben og hjertet fuld af julemagi.
