Engang for længe siden, i en lille landsby langt fra storbyens larm og travlhed, boede der en nisse ved navn Nis. Nis var en glad og venlig nisse, der elskede julen mere end noget andet. Han havde altid været fascineret af alle de smukke julelys, pynt og dekorationer, der prydede landsbyen hvert år. Men i år var noget anderledes. Det var Nissens tur til at tage ansvar for julepyntningen i landsbyen.
Nis var fyldt med begejstring og glæde, da han blev tildelt dette store ansvar. Han vidste, at han havde en stor opgave foran sig, men han var fast besluttet på at gøre det bedste, han kunne. Han startede med at samle en gruppe af venner og naboer for at hjælpe med julepyntningen. De arbejdede i dagevis, og til sidst var hele landsbyen dækket af smukke julelys og pynt.
Men Nis var ikke helt tilfreds. Han ville gerne gøre noget specielt for alle børnene i landsbyen. Han vidste, hvor meget de elskede julen, og han ville gerne give dem noget, de aldrig ville glemme. Så han besluttede sig for at bygge en stor julefigur midt i landsbyen. Han ville have den til at være så stor og imponerende, at ingen ville kunne undgå at bemærke den.
Nis og hans venner brugte flere dage på at bygge julefiguren. De brugte alt, hvad de kunne finde, fra gamle træer til gamle tøj. Til sidst var julefiguren klar, og den var så stor og imponerende, at den tog pusten fra alle i landsbyen.
Da juleaften endelig kom, var alle børnene i landsbyen samlet midt i landsbyen for at se julefiguren. De var fyldt med spænding og forventning, og da figuren blev tændt, var deres glæde og begejstring ikke til at skjule. Julefiguren var så smuk og magisk, at alle i landsbyen følte sig som om, de var med i en drøm.
Det var Nissens store julepyntning, der gjorde julen i landsbyen uforglemmelig. Alle børnene i landsbyen ville altid huske denne særlige jul og den smukke julefigur, som Nis og hans venner havde bygget. Det var en magisk og uforglemmelig aften, og alle var taknemmelige for Nissens store julepyntning.
